By- og Landskabstyrelsen, Miljøministeriet, lavede i 2008 en spændende undersøgelse af 68 landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst i perioden 1997-2007 – En undersøgelse af faktorer, der kan forklare positiv befolkningsudvikling i yderområders landsbyer, når andre landsbyer mister indbyggere……

Den blev fulgt op i 2014 i rapporten 68 landsbyer fem år efter

De overordnede konklusioner af Pia Heike Johansen og Karsten Eskildsen i rapporten stemmer fint overens med anbefalingerne i Vores Sted.

Her er i direkte citat konklusionerne fra rapporten:

Overordnet viser undersøgelsen, at det ikke er muligt at finde en enkelt faktor, der kan forklare befolkningstilvæksten i alle 68 landsbyer. Undersøgelsen peger imidlertid på, at forskellige faktorer kan samles i to gensidigt afhængige forklaringsrammer, der sammen kan udgøre en forklaring på befolkningstilvæksten for de 68 landsbyer.

Faktorkombinationen grad af ruralitet, infrastruktur og naturressourcer er en forklaringsramme, der indfanger befolkningstilvæksten i alle 68 landsbyer. Det er centralt for denne forklaringsramme, at infrastrukturen kobles med aktivering af natur- eller ressourceindholdet i området f.eks. ved hjælp at et policy instrument som Margueritruten, der signalerer smukke landskaber og kulturminder samt efterhånden mange steder også handel med lokale produkter, kunsthåndværk og antikviteter via gårdssalg langs ruten.

Faktorkombinationen lokalt engagement, partnerskaber og offentlige investeringer er ligeledes en forklaringsramme, der indfanger befolkningstilvæksten i alle 68 landsbyer. Det er centralt for denne forklaringsramme, at der er et afbalanceret forhold mellem det lokale engagement, der fokuserer på at sikre natur- og kulturværdierne samt den lokale identitet indadtil og det lokale engagement, der fokuserer på aktivering af disse herlighedsværdier i forhold til at skabe dynamik og forandring. En anden central faktor inden for denne forklaringsramme er, at det lokale erhvervsliv er aktive medspillere i aktiveringen. Den tredje centrale faktor inden for denne forklaringsramme er offentlige investeringer både i form at tilskud til landsbyudviklingsprojekter og i forhold til investering i overordnet planlægning af landsbyudviklingen fysiske rammer.

Især den kvalitative del af undersøgelsen peger på en række forhold omkring landsbyudvikling, der er vigtige at inddrage i arbejdet med de to forklaringsrammer. Forståelsen af at offentlig og privat service som f.eks. skole, bogbusdrift og dagligvarehandel i landsbysammenhænge betragtes som identitetsbevarende og skabende og ikke som service i mere traditionel forstand. De betragtes bl.a. som identitetsskabende, fordi det er mødesteder, der danner basis for forskellige typer af netværk. Netværk, som i forhold til det lokale engagement både indadtil og udadvendt kan være helt afgørende.

Undersøgelsen pegede også på, at de humane ressourcer i form af kompetencer, der formår at mobilisere og skabe netværk mellem borgere og erhvervsliv, spiller en central rolle. Ligesådan spiller de humane ressourcer i form af kompetencer og personligt overskud til at tiltrække investeringer og sikre mål opfyldelse en central rolle. Endeligt spiller humane ressourcer i form af kompetencer til informationssøgning, opbygning og formidling en central rolle i forhold til markedsføring af landsbyen på f.eks. hjemmesider.

Undersøgelsen stillede to overordnede spørgsmål:

Hvilke forklaringer kan der findes på at 68 landsbyer i Danmarks yderområder har oplevet en befolkningsmæssig tilvækst i perioden 1997-2007, og kan disse forklaringer operationaliseres og gentages med forventning om at skabe befolkningsmæssig tilvækst i andre landsbyer i yderområder?

I forhold til det første spørgsmål er det besvaret oven for. I forhold til den anden del af spørgsmålet om forklaringerne lader sig operationalisere og gentages så kan det konkluderes, at der med de to forklaringsrammer er skabt et grundlag for en metode til afdækning og kortlægning af kvaliteter og aktører. Med en sådan afdækning er der skabt en mulighed for, at de enkelte landsbyer kan aktivere de specifikke natur- og kulturværdier og identiteter, der kendetegner netop den enkelte landsby.

Og citat fra konklusionerne fra rapporten 68 landsbyer fem år efter:

Deltagerobservationer samt respondenternes udsagn og fotos peger i forhold til afstande særligt på, at afstande ikke er et problem for de der bor der, men for dem der skal besøge dem. I forhold til infrastrukturen er det først og fremmest de lokale veje for cyklister og gående, der betyder noget for livskvaliteten. Naturen er særdeles vigtig for tilflyttere og de som bor der, viser respondent udsagnene. I forhold til det lokale engagement så er dette ifølge respondenterne stigende mange steder, særligt fordi at der er eksperimenteret med nye måder at organisere det frivillige arbejde. Byggeriet er gået i stå, men da det stod på, var det særligt de unge, der benyttede sig af muligheden for at komme ind på boligmarkedet gennem de lavere huspriser. Købmanden er ligesom i undersøgelsen fra 2008 betragtet som værende meget central som et mødested. Besparelserne i den kollektive trafik er et problem især for de unge og ældre.

Rapporten konkluderer i forhold til de seks parametre, at der er behov for politiske beslutninger i forhold til eksogene (udefrakommende) faktorer som for eksempel sikring af adgang til natur og landskab samt sikring af en øget mobilitet for unge og ældre. I forhold til endogene (indefra kommende) 8 faktorer koCLF rapportnkluderer rapporten, at der er behov for at udvikle nye og mere fleksible måder at organisere det frivillige arbejde i landsbyerne.